Zinio bliver til RB Digital

Zinio bliver til RB Digital - ny app er klar.

Den nye app RB Digital er klar. Den afløser appen Zinio for Libraries. Samtidig udgår navnet Zinio, så det hedder RB Digital fremover. Det er ikke nødvendigt, du opretter dig på ny, og du fortsætter med samme login. RB Digital appen husker din lånehistorik, men du må genhente magasinerne til enheden igen i den nye app, hvis du ikke er færdig med at læse dem. Som noget nyt, skal du ikke længere omkring en browser for at tjekke et magasin ud. Du kan fortsætte med Zinio for Libraries appen i en ubestemt periode, men den forsvinder på et tidspunkt.

RB Digital giver adgang til populære engelsksprogede magasiner. Du kan finde magasiner om alt fra sport, håndarbejde, bolig og mode til nyheder, historie og teknik. Tjek f.eks. National Geographic, New Scientist, Cycling Weekly, Glamour og All about History.
Nu er der også to danske magasiner: Alt om DATA og Datatid.