Gebyr og erstatning

Regler for gebyr og erstatning.

Hvis du afleverer for sent  

For at så mange som muligt kan få glæde af bibliotekets tilbud, skal du aflevere materialerne til tiden. Husk at gemme afleveringskvitteringen, så du kan dokumentere, at dine lån er afleveret.

Biblioteket sender automatisk en påmindelse som sms eller e-mail, tre dage før lånetiden udløber. Dette er gratis. Påmindelser er blot en service, og det er derfor udelukkende dit eget ansvar, at materialerne afleveres til tiden.

Takster for overskredet lånetid

Lånetiden er overskredet med:

 

                                                     Voksne                 Børn (0-13 år)

1-7 dage                                       15                             5

8-14 dage                                     30                         15

15-30 dage                                   65                         30

Efter 31 dage                               230                       65

Taksterne beregnes efter udlåns- og afleveringsdatoer, uanset om der er er lånt et eller flere materialer. Materialer med samme udlåns- og afleveringsdato, der afleveres eller fornyes for sent på forskellige datoer, udløser gebyr hver gang. Gebyrerne bliver først oprettet, når materialerne er afleveret.

På din lånerprofil her på hjemmesiden, under punktet ”Mellemværende”, kan du se alle mellemværender.

Du kan betale gebyrer og erstatning på Mit Betalingsoverblik

På Mit Betalingsoverblik er det muligt at betale med betalingskort og MobilePay.

Hvis du ikke har NemId, modtager du automatisk et girokort med posten, som kan betales i banken.

Nyoprettede mellemværender kan først ses i Mit Betalingsoverblik dagen efter, de er tilskrevet.

Hvis du får et gebyr for at aflevere for sent eller skal erstatte et materiale, vil du automatisk få tilsendt en faktura i din e-Boks med en betalingsfrist på 30 dage.

Fakturaen vil blive udsendt fra kommunens økonomisystem, og vil derfor se lidt anderledes ud end du er vant til fra bibliotekets saldoopgørelser.

Betaler du ikke inden betalingsfristens udlån, vil du med 30 dages mellemrum modtage en påmindelse fra biblioteket i form af en saldoopgørelse med en oversigt over alle dine mellemværender.

Hvis du skylder 50 kr. eller mere i gebyrer eller erstatninger ved betalingsfristens udlån, vil du modtage en rykker fra kommunens Borgerservice. En rykker fra Borgerservice koster 250 kr. i administrationsgebyr.

Har du modtaget en rykkerskrivelse fra Borgerservice, skal rykkeromkostningerne betales – også selvom du har afregnet dit mellemværende med biblioteket.

Efter at have gennemført en betaling på Mit Betalingsoverblik, kan der gå op til 72 timer før oplysningerne er opdateret her på hjemmesiden og i Biblioteks-appen.

Hvis du finder et materiale, som du tidligere har betalt for, kan du aflevere materialet i bibliotekets afleveringsautomat og erstatningsbeløbet sendes retur til dig.

Selvom Borgerservice har overtaget opkrævningen af bibliotekets mellemværende, kan du stadig spørge os på biblioteket, hvis du har spørgsmål til dine gebyrer eller erstatninger.