sommerbogen

Om dette arrangement

Lokalitet
Morsø Folkebibliotek
Danmark
Tid
10:30 - 23:30
Pris
Gratis
Arrangementer

Sommerbogen

25.06.18
Børn læser løs i sommerferien.

Hvert år deltager tusindvis af børn i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen, og fra  den 15. juni går det løs igen.
Bag konkurrencen står Biblo og landets folkebiblioteker, og Sommerbogens fornemmeste opgave er at fastholde børns lyst til at læse og dermed øve læsefærdighederne i den lange skoleferie.

Konceptet er enkelt: Fra den 15. juni - 25. august 2018 kan alle børn mellem 7 og 14 år anmelde bøger og vinde præmier. Der foregår masser af sjove læselyst-aktiviteter på bibliotekerne, og sidste år blev der lavet intet mindre end 15.093 anmeldeler på Biblo.dk.

Sommerbogen på Morsø Folkebibliotek:
I børnebiblioteket er der opstillet en postkasse til børnenes anmeldelser. Du kan lave ligeså mange anmeldelser, du har lyst til.

Der er 10 præmier på højkant, som der trækkes lod om efter den 25. august. Så jo flere bøger du læser og anmelder, jo flere chancer har du for at vinde en præmie.

Husk at du kan genbruge dine boganmeldelser på Biblo, så du også deltager i konkurrencerne dér. Der er gratis bogmærker tl dig, når du henter sedler til dine boganmeldelser.

Sommerbogen på Biblo:
"Det bedste ved at vinde Sommerbogen var, at jeg fik en følelse af, at andre syntes det er sejt, at man læser mange bøger og er god til at anmelde dem. Det var derfor jeg deltog. Og så er præmierne ret vilde!"
Citat: Siri Bennekou, vinder af "Bedste skrevne anmeldelse 11-14 år" i Sommerbogen 2017.

På biblo.dk er der daglige bogpræmier på højkant og desuden hovedpræmier i form af en iPad Mini til de fem anmeldelser, som til sidst kåres som de allerbedste af bibliotekarer og Biblos redaktion.

Børnene deler læseoplevelser
Sommerbogen handler om læselyst og om at motivere børnene til at fordybe sig i gode historier. Det handler også om at dele læseoplevelsen med andre børn og på den måde blive en del af et læsefællesskab, hvor man kan lade sig inspirere både på biblioteket og af de andre anmeldelser på biblo.dk og få nye idéer til spændende ferielæsning.

Børnene vælger selv, hvilke bøger de vil læse, og om de vil lave boganmeldelserne på skrift eller på som video.