Det Flyvende Kuffertcirkus

Gadegøgl, jonglering og ethjulede cykler! Cirkusforestilling med efterfølgende mulighed for cirkusskole!
Date
Tid
10:00 - 11:30
Sted
Børnebiblioteket

Jørgen og Søren har med rod i den stolte gøglertradition skabt et show, der kan opleves af publikum i alle aldre. De optræder med jonglering, balance, ethjulede cykler, en lille smule magi og en frygtelig masse snak. Gadegøglerens frække stil blandes med en god portion nordjysk humor i gulvplan. Man ved aldrig helt hvad der sker, når Det Flyvende Kuffertcirkus lander – men det er alt andet end kedeligt!

Forestillingen varer ca. 45 minutter

Efter forestillingen kan børn og voksne prøve kræfter med jonglering, balance, stylter, diablo, ethjulede cykler og meget mere. Her er der garanti for udfordringer, sved på panden og et godt grin. 

Forestilling samt cirkusskole er gratis, og ingen tilmelding nødvendig - bare mød op!