- Date
- Tid
- 08:00 - 22:00
- Sted
- Børnebiblioteket
- Bibliotek
- Morsø Folkebibliotek
- Adresse
-
Holgersgade 7
7900 Nykøbing Mors
Danmark
Når bøgerne går til valg
Hvilken børnebogsfigur løber med flest stemmer? På børnebiblioteket finder du kandidaterne præsenteret med farverige valgslogans – og børnene kan selv afgive deres stemme.
Det er en legende måde at få børnene til at opleve, hvordan et valg fungerer. Samtidig kan du som voksen bruge anledningen til at tale med dit barn om, hvorfor vi stemmer, og hvordan man kan være med til at bestemme i et fællesskab.
Her er der ingen politik, men masser af genkendelse, sjov og nysgerrighed – og børnene får lov til at være en aktiv del af en rigtig afstemning.
Praktisk info
- Afstemningen foregår i hele bibliotekets åbningstid frem til den 11. november.
- Alle kandidater er udstillet i biblioteksrummet, hvor børnene kan stemme.
Baggrund
Børnevalget er et landsdækkende initiativ skabt af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet.