#BookTok: Cosy fantasy

Her finder du nogle af #BookToks favoritter inden for subgenren cosy fantasy.

Af biblioteket

Tags

netmedier

Når hverdagens hamsterhjul bliver lidt for trykkende, er den bedste medicin en god og hyggelig bog – og det er netop, hvad genren cosy fantasy tilbyder. 

Cosy fantasy refererer til historier, der foregår i en fantastisk verden, hvor magi kan spille en rolle, eller hvor alting er lidt mere eventyrligt.

At det er subgenren cosy fantasy betyder, at der ikke er meget på spil – ikke som i nogle af de mere storslåede fantasyfortællinger, hvor det vitterligt gælder liv eller død, eller måske endda verdens undergang. 

I cosy fantasy er det sjældent, at udfordringer bringer mere fare med sig end som så – og skulle der være fare på færde, kan man altid vide sig sikker på, at det hele nok skal ende godt. Det er nemlig en af præmisserne for denne subgenre: at det overvejende er hyggeligt og rart at læse og udforske universet.

Ofte optræder der også et element af romance i denne type bøger. Det er dog sjældent kærlighedselementet, der er hovedhistorien – det er oftere et sideplot.

Her finder du nogle af #BookToks favoritter inden for subgenren cosy fantasy.