Rundt om emnet: Kejsersnit

Du kender sandsynligvis nogen, som er født ved kejsersnit. Det er nemlig cirka hvert femte barn i Danmark, der fødes ved enten akut eller planlagt kejsersnit. April er international fokusmåned for kejsersnit. Vi har fundet en række bøger frem, både fag- og skønlitteratur, som omhandler kejsersnit.

En brutal historie og en stor operation

Kejsersnittets historie er brutal. I begyndelsen blev det brugt som et desperat forsøg på at redde barnet, hvis moderen døde under fødslen. Man udførte også kejsersnit på levende kvinder, men chancen for at overleve et kejsersnit var lig nul. I takt med den medicinske udvikling og opdagelsen af antibiotika i starten af det 20. århundrede begyndte dødeligheden for mødrene at falde markant.

Kejsersnit er en stor maveoperation, både fordi den involverer to liv, mor og barn, og fordi man skærer gennem syv lag for at få barnet ud.

Faglitteratur om graviditet og fødsler indeholder ofte kun få kapitler om kejsersnit, men forfatterne bag ”Bogen om kejsersnit” har dedikeret en hel bog til kejsersnit og kommer ind på relevante emner omkring tiden før, under og efter et kejsersnit.

Nogle mødre, der har født ved kejsersnit, kalder det for en mavefødsel for at understrege, at barnet er født ud af deres krop. Det kan lyde som en selvfølge, men for den fødende kan indgrebet virke så fremmedgørende og passiverende, at de kan sidde tilbage med en oplevelse af ikke at have født, i hvert fald ikke aktivt, som de havde forestillet sig. Det er nogle af de komplekse følelser, som kan være forbundet med et kejsersnit, og som de her nævnte skønlitterære værker sætter ord på.

Digtsamlingerne ”Syv lag” og ”Løven og Klagen” kredser om kejsersnitfødslen som en voldsom oplevelse, der sætter sine spor og præger moderskabet.

Titlen ”Syv lag” refererer til de syv lag, der skæres gennem ved et kejsersnit: hud, fedtvæv, muskelsene, mavemuskler, bughinde, livmoder, fosterhinde. Syv lag refererer også til jordlag, historiske og arkæologiske lag, som digtene væver ind og ud af. Den sårede kejsersnit-krop og den sårede jordklode sidestilles i digtene. Digtene bevæger sig mellem store tidslige spænd: fra det historiske, om de første kejsersnitoperationer, til et nært, nutidigt spor om den første tid med det nyfødte barn.

 ”Løven og Klagen” skildrer, hvordan et fødselstraume hjemsøger fortælleren og kaster skygger over den nye og glædelige tilværelse med det nyfødte barn. Hun har svært ved at begribe, at hun er barnets mor, og det hænger sammen med det fremmedgørende ved hospitalsindlæggelsen og kejsersnittet. Digtsamlingen pendler mellem to tidsspor: et fremadskridende forløb fra barnets fødsel til et halvt år senere. Dette forløb bliver afbrudt af nedslag fra den ni dage lange indlæggelse, hvor kejsersnittet fandt sted. På den måde spejler digtsamlingens komposition tematikken omkring fødselstraumet, der formørker og forstyrrer hverdagsrytmen. 

"Mødrenes hus" og "Et livsværk" er begge selvbiografiske beretninger med det til fælles, at kejsersnitfødsler spiller en central rolle for fortællernes oplevelser af at blive mor. I "Et livsværk" reflekterer Cusk over moderskabet i en essayistisk tone og sætter meget præcist ord på de ambivalente følelser, der kendetegner livet med et lille barn. Trangen til at være alene, samtidig med at man længes efter barnet. En moderkage foran livmoderhalsen betyder, at fortælleren får tid til et kejsersnit. Hun beskriver sin skuffelse, og hvordan hun må le ad sin flirt med naturlig fødsel, som om det var en sær drøm eller vrangforestilling.

”Mødrenes hus” er en drømmende fødselsberetning om et fremmedgørende hospital og længslen efter fællesskab med andre mødre. Rosas fødsel ender i akut kejsersnit. Hun bliver adskilt fra sit barn og kommer på opvågning. Efter fødslen fylder tanker om ”de gyldne timer”, de første timer efter fødslen, som hun gik glip af. Ved fødselsforberedelsen fik hun at vide, at det er de vigtigste timer i barnets liv, fordi hud-til-hud-kontakten danner fundamentet for tilknytning. Hun beskriver det som det første tab, hun for altid skal kompensere for. Rosa står alene med sine følelser og tanker, og ud af ensomheden næres håbet om et fællesskab med andre mødre. I en drøm møder hun dem i Mødrenes hus, et hus med omsorg og sammenhold blandt mødre.