Voksen

Ny udstilling på biblioteket

I juli måned kan du opleve den lokale kunstner Jasmins udstilling, hvor hun arbejder med kunst baseret på følelser.

Af Christina Ruskjær

Jasmins værker tager udgangspunkt i det, der kan være svært at sætte ord på – nemlig tanker, uro, tomhed og andre følelser, som mange går alene med. Udstillingen berører blandt andet temaer som OCD, PTSD, angst og ADHD.

Målet med udstillingen er ikke kun at vise kunst, men også at skabe genkendelse. Kan du spejle dig i noget af det, du ser, er du ikke alene.

Udstillingen er opdelt i forskellige temaer, hvor hver væg repræsenterer en følelse eller et indre rum. I alt præsenteres 9 forskellige temaer.

Du kan opleve udstillingen i stueetagen i hele bibliotekets åbningstid.