Mors spiser sammen
- Tid
- 18:00 - 20:00
- Pris
-
Madbillet: 40 DKK
- Sted
- Morsø Folkebibliotek Holgersgade 7 7900 Nykøbing Mors
- Støberisalen, 2. sal
Torsdag den 23. april kl. 18.00–20.00 inviteres borgere på Mors til fællesspisning, når arrangementet “Mors Spiser Sammen” løber af stablen. Formålet er at samle mennesker omkring et måltid og styrke fællesskabet på tværs af alder og baggrund.
Arrangementet er en del af et initiativ fra Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor lokale fællesspisninger over hele landet i uge 17 sætter fokus på fællesskab og kampen mod ensomhed.
Bag arrangementet på Mors står Morsø Folkebibliotek i samarbejde med Frivilligcenter Mors. Centralkøkkenet Skovparken laver maden og vi forventer at 60 personer vil deltage i arrangementet.
Menuen består af en lækker Chili Sin Carne, som også sendes ud til de borgere der får mad fra Skovparkens Køkken.
Ved arrangementets start vil centerleder hos Frivilligcenter Mors, Lise Kragh Møller byde velkommen og fortælle kort om initiativet Danmark Spiser Sammen og formålet med at skabe møder mellem mennesker, der ellers ikke nødvendigvis mødes i hverdagen.
Samme uge, om tirsdagen kl. 18.00-20.00, afholdes der fællesspisning i Huset i Skovgade. Her er der plads til 30 personer.
Bemærk at billetten senest skal købes 20. april.