Opstart af nye læsekredse
- Tid
- 17:15 - 18:15
- Sted
- Morsø Folkebibliotek Holgersgade 7 7900 Nykøbing Mors
- Mødelokale 1, 2. sal
Bibliotek
Morsø FolkebibliotekChristina vil præsentere de tre læsekredse, og der vil være uddeling af den første bog. Deltagerne får samtidig mulighed for at mødes og aftale, hvornår de vil mødes resten af sæsonen.
Biblioteket har på forhånd udvalgt fire bøger til hver læsekreds, som passer til temaet. Medlemmerne i de enkelte grupper aftaler indbyrdes, hvornår og hvor de mødes. Biblioteket sørger for at fremskaffe bøgerne.
Nyt Nordisk
I læsekredsen ”Nyt Nordisk” læses fire bøger fra de seneste fem år af nordiske forfattere:
- Detaljerne af Ia Genberg
- Skumring 41 af Kjell Westö
- Øvre port, nedre port af Geir Gulliksen
- Tuen af Annika Norlin
Danske klassikere
I læsekredsen ”Danske klassikere” læses fire ældre værker. Bøgerne er ikke nødvendigvis forfatternes mest kendte, men fortjener at blive genopdaget:
- De uansvarlige af Hulda Lütken
- Den farlige alder af Karin Michaëlis
- Sommerglæder af Herman Bang
- Isbjørnen af Henrik Pontoppidan
Du store verden
I læsekredsen ”Du store verden” læses bøger fra forskellige dele af verden med nedslag i Australien, Afrika, Sydamerika og Asien:
- Vinden kender mit navn af Isabel Allende
- Vegetaren af Han Kang
- Paradis af Abdulrazak Gurnah
- Lyset i havet af M.L. Stedman
Hver læsekreds oprettes ved minimum 5 og maksimum 10 deltagere.
Tilmelding senest den 28. august kl. 12.00 på e-mail bibcru@morsoe.dk eller ved henvendelse til personalet på Morsø Folkebibliotek.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Christina på 99 70 60 09 eller på bibcru@morsoe.dk
Du er også velkommen til Læsekredsopstart den 27. august kl. 17.00, hvor der vil være mulighed for at få boganbefalinger og møde de allerede etablerede læsekredse.