Børn

Sommerferie på biblioteket

Nu er det endelig snart sommerferie, og vi har på børnebiblioteket sådan glædet os!
Derfor har vi lavet et tætpakket program, hvor man har mulighed for at deltage i sjove arrangementer eller fordybe sig i kreative projekter.

Af Christina Ruskjær

Tags

børn

Konkurrence og skattejagt 

Deltag i skattejagten på børnebiblioteket, hvor du skal finde billeder af isvafler og har mulighed for at vinde en bog! Fra fredag den 14. juni til lørdag den 24. august kan læseglade børn i alderen 6- 15 år, deltage i Sommerbogen. Hent et svar-ark, læs og anmeld tre bøger, løs ti læseudfordringer, aflever arket og få en vaffelis som tak. Vinderen bliver udtrukket efter ferien og vinder en tur i Zik og Zaks Abeland med hele sin klasse! 

Fokus på fællesskabet 

Fra biblioteksloftets mørke hjørne, har vi fundet et gammelt skab, malet det gult og fyldt det op med forskellige kreative sager, som man kan hygge sig med hele sommeren på børnebiblioteket! I skabet er der selvhærdende ler, porcelænsmaling, syklude, krympeplast, stenmaling, rullinger, armbånd, bogposer, decopage, blomster af crepepapir, Silk-Clay og broderi på forskellige dage og så længe lager haves. Hele programmet kan ses på vores Facebook– og hjemmeside. Skabet hedder nu ”Fællesskabet” og åbningen mandag 1. juli kl. 10-12 bliver en festdag, hvor Simon står klar med børnedrinks og tatoveringer til alle børn! 

Sjove arrangementer 

Onsdag de 10. juli kl. 10-11 kommer Tania fra Atha Yoga forbi og viser jer hvordan I kan lave yoga sammen derhjemme. Hun har måtter til os alle sammen. I skal selv tage en vanddunk med, og behageligt tøj på. 

Mandag den 29. juli kl. 10-12 besøger Dansk Skaldyrcenter os med fortælling, rørebassin og dyr man kan opleve i Limfjorden. Arrangementet afholdes udenfor, men skulle vejret vise sig fra anden side, rykker vi ind i børnebiblioteket. 

Onsdag den 7. august sidder Simon klar med badge-maskinen, så du kan lave dine egne flotte og farverige badges, og vi slutter sommerferien af fredag 9. august med fantasy- og mytologi-workshop, hvor du kan lære tegnetricks til at tegne din helt egen helt eller heltinde. Biblioteket stiller alle materialer til rådighed. 

Find alle opdaterede informationer og detaljer på vores Facebook– og hjemmeside. Vi glæder os til at se jer til en herlig sommer på biblioteket! 

Her får du et overblik over hvad der sker for børn i sommerferien

Uge 27: Selvhærdende ler og porcelænsmaling mandag-lørdag. Børnedrinks og tatoveringer – Mandag 1/7 kl. 10.00-12.00 

Uge 28: Syklude og krympeplast mandag-lørdag.  Familieyoga - Onsdag 10/7 kl. 10.00-11.00 

Uge 29: Mal på sten og rullinger. 

Uge 30: Armbånd og mal på bogposer 

Uge 31: Decopage og blomster af crepepapir mandag-lørdag. Rørebassiner fra Dansk Skaldyrscenter - Mandag 29/7 kl. 10.00- 12.00 

Uge 32: Silk-Clay og broderi på sjov skabelon mandag-lørdag. Lav badges onsdag 7/8 kl. 10.00-12.00. Fantasy- og mytologiske væsener- tegneworkshop - Fredag 9/8 kl. 10.00-11.30.