Annette Bjergfeldt - foto: Petra Kleis
Annette Bjergfeldt - foto: Petra Kleis

Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:00
Pris
50 kr.
Sted
Støberisalen
Målgruppe
For voksne
Arrangementer

Optakt til Ordkraft 2022 - Annette Bjergfeldt

02.03.22
Et livstykke kommer forbi! Forfatter og musiker Annette Bjergfeldt, fortæller om sin vidunderlige, sjove og livskloge debutroman ’Højsangen fra Palermovej’.

Denne fabel, med dens mildest talt sprudlende og kulørte persongalleri, er et sandt festfyrværkeri af mennesker og historier. Den russiske morder, cirkusmormor Varinka, den svenske dueinstruktør Jan Gustav og bogens fortæller, den generte og mislykkede kunstmaler Esther, er alle i familie. Familiebånd, der på godt og ondt binder dem sammen - de er en flok. Hvad familiebåndene betyder, vil Annette Bjergfeldt fortælle meget mere om. Debutromanen er i øvrigt solgt til 18 lande. 

Hun vil også afsløre en lille bid af handlingen i sin nye endnu ikke udkomne bog. Det er noget med et sømandshjem i en fiskerby i Nordjylland, og igen er der vilde skæbner, som fletter sig ind i hinanden. 

Vi synes virkelig, du skal unde dig selv at opleve Anette Bjergfeldt berette om sine bøger, sine inspirationskilder og ikke mindst hvordan, hun laver researchen til sine bøger.

Foredraget med Annette Bjergfeldt er en del af opvarmningen til Ord- og litteraturfestivalen Ordkraft, som i 2022 afholdes den 7.-9. april i Nordkraft i Aalborg. Anette Bjergfeldt besøger alle nordjyske biblioteker i starten af 2022.