Fotograf: Linda Hansen
Fotograf: Linda Hansen

Om dette arrangement

Tid
19:30 - 22:00
Pris
Gratis for medlemmer af Morsø Biblioteksforening. 60 kr. for ikke-medlemmer.
Sted
Støberisalen
Målgruppe
For voksne
Arrangementer

Forfatteraften med Stine Askov

23.11.22
Mød forfatteren Stine Askov som blandt andet har udgivet romanerne "Katalog over katastrofer" og "Nøjsomheden".

Stine Askov (f. 1976) er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan i 20 år, inden hun blev forfatter på fuld tid.

Som pædagog var det ofte børn i udsatte og svære situationer, der rørte hende mest. Sådan er det også i hendes bøger, hvor hun giver stemme til de mennesker, der står i udkanten af fællesskabet og kigger ind.  Stine Askov har en humoristisk pen, men side om side med humoren folder alvoren sig også ud.

Hun debuterede i 2012 med romanen “Bid”. Senere fulgte “Kaninens år”, “Bjørneklo”, “Katalog over katastrofer” (nomineret til Romanprisen 2021) og i 2022 hendes seneste roman “Nøjsomheden”. Her er temaet kærlighed, socialklasser, autoritet, venskab og værdighed.

Stine Askov vil fortælle om arbejdet med sine bøger, om sig selv, hvordan hun kom i gang med at skrive, og om, hvorfor hun interesserer sig så meget for dem, der har svært ved tilværelsen, og for, hvordan vi bliver formet som mennesker.

 

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.