Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Sted
Støberisalen
Målgruppe
For voksne
Arrangementer

Den kærlige bogcafe

26.04.23
Elsker du også at læse romantiske romaner? Så mød op på Morsø Folkebibliotek 26. april, hvor Bibliotekar Christina Ruskjær anbefaler nogle af sine romantiske favoritter.

Bibliotekets kærlighedsromaner er nogle af de mest udlånte på biblioteket. Det er en populær genre, men det er også en genre, hvor med mange fordomme. Kærlighedsromaner er ikke kun Danielle Steel romaner og bøger i den erotiske genre er ikke kun ”Fifty Shades of Grey”.

Bibliotekar Christina Ruskjær elsker at læse romantiske bøger, og anbefaler den 26. april nogle af sine favoritter. Der vil være bøger for alle som elsker en god kærlighedsroman, hvor der forhåbentlig er en lykkelig slutning. Christina vil både anbefale klassiske kærlighedsromaner og nyere kærlighedsromaner.

Christina Ruskjær udtaler at kærlighedsromaner for hende er en mulighed for, at læse noget som giver et smil på læben og en følelse af, at det hele nok skal gå. Selvom man i kærlighedsbøger ofte kan gætte slutningen, er det alligevel spændende, at se hvordan hovedpersonerne når frem til den lykkelige slutning.

Arrangementet foregår i Støberisalen 26. april fra kl. 19. Det er gratis og man går forhåbentlig hjem med inspiration til den næste romantiske bogdate.

 

For mere information

Christina Ruskjær, Bibliotekar

Morsø Folkebibliotek

99706009/bibcru@morsoe.dk